(anom. Intens. of √ राध्) Ā. (3. pl. इरधन्त, [RV. i, 129, 2] ) P. इरध्यति, [Nir.] to endeavour to gain; to worship ([
[Sāy.] ]) (The
inf. इर॑ध्यै (
[RV. i, 134, 2] ) is by,
[BRD.] referred to this form, and regarded as a shortened form for
इर॑धध्यै; but,
[Sāy.] refers it to √
ईर्.)